Undervis med IT
På denne side har vi til inspiration samlet nogle eksempler på IT-baserede projekter. Projekterne er tilpasset forskellige klassetrin.
Indskoling
Grandparents' project
Samarbejde mellem generationer. Solbakkeskolen i Jægerspris og Fredensborg Skole har arbejdet med 3. klasse og inddraget forældre og bedsteforældre. Projektbeskrivelsen findes på engelsk og på dansk inkl. procesbeskrivelse og evaluering.
Travelling Buddies
En lille bamse rejser rundt til venskabsskoler og sender sin dagbog med billeder hjem via mail eller hjemmeside. Se projekter på Global schoolnet og Teachernet.
Der er flere idéer at hente hos Comenius netværket Roots and Wings.
Mellemtrin
Art through Child's Eyes and a PC Mouse
Et Comenius-projekt, der sætter fokus på børn, kunst og IT. Hjemmesiden giver eksempler på software og forslag til tværfaglige undervisningsforløb. Se fx afsnittet om projektmål, metodik, udbytte, spredning og evaluering.
Never ending story
Lad eleverne skrive starten på en historie og lad en udenlandsk klasse skrive videre. Temaet kan være eventyr, krimi, kærlighedshistorier eller andet, som klasserne aftaler på forhånd. Se Idéer fra sprogdagen.
Se også Language Across Borders – Chain stories.
Overbygning
Email samarbejde
The Image of the Other indeholder mange forslag til email-samarbejder samt lærer- og elevvejledninger. I den forbindelse kan det være relevant at læse nærmere på Golden rules.
Der findes mange projekteksempler på nettet. Se fx en oversigt over projekter i Ecole-netværket eller Global School Net.
|